Oversigt over lensmænd Lenet        Slægt og våbenskjold Andre af slægten

Niels Trolle til Trolholm var lensmand (på genant) på Roskildegård. Han var søn af Børge Trolle (død 1610) og blev født 20/12 1599 på Lundenæs, hvor faderen var lensmand. Han skrev sig til til Trolholm (Holsteinsborg) og ejede derudover Ryegård, Gavnø, Snedinge & Pallisbjerg. 1634 blev Trolle lensmand på Københavns Slot, og det var han til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Her sad han ganske længe:1641-1656. Han blev så forfremmet til den betydningsfulde post som statholder i Norge, hvor han afløste den store reformator af den norske administration, Hannibal Sehested. Trolle forsøgte at løfte arven, men nåede ikke så meget, dels p.gr.a. svenskekrigene, men mest fordi han blev sat fra embedet med enevældens indførelse.

Han gik 2 år på Herlufsholm, sendtes så til Leipzig, kom hjem 1615, var en tid i huset hos kansleren Christian Friis til Borreby og derefter hos den daværende professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpå i Giessen og foretog så efter et fornyet ophold i Danmark en lang udenlandsrejse til bl. a. i Strassburg, Padua, Frankrig og England. Det var et typisk (og dyrt) uddannelsesforløb for en ung, dansk adelsmand på den tid. Da han kom hjem, blev han hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første år. 

Han blev ritmester 1628 ved den sjællandske og 1633 ved den skånske rostjeneste. Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han generalproviantkommissær, men i foråret 1645 tilbød kongen ham en langt større post, nemlig som rigsviceadmiral. Han ville først ikke modtage den, fordi han så godt som slet ikke haft med søvæsen at gøre. Til sidst gav han sig alligevel. Nogen større rolle som flådefører kom han ikke til at spille. Han fik ordre til at undsætte Bornholm, men allerede før ordrens udstedelse var øen falden i fjendernes hænder. Han klagede over, at flåden var i dårlig stand, og hans virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Københavns Havn. Med stor bitterhed så han paa Nederlandenes optræden. Så kom Brømsebrofreden, hvorefter Trolle deltog i udveksling af aftaler i Markaryd, hvorpaa flåden blev aftaklet. 

Efter flere gange at have været repræsentant for adelen på stændermøder blev han 1638 valgt til landkommissær på Sjælland og var 1639 blevet tillige medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm. Han blev medlem af rigsrådet, da han 1645 blev viceadmiral. 1647 var han medlem af en kommission, der skulle undersøge finansernes (dårlige) tilstand. 1648 fulgte han Frederik III til hyldningen på Akershus og modtog derefter ridderslaget af kongen. I 1650 var han så medlem af en kommission, som skulle afgive betænkning om flåden, men i 1651 fik han sin afsked som rigsviceadmiral på grund af svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfitz Ulfeldts modstandere, og efter den sidstes fald fik han i 1651 sæde i den revisionskommission, der skulde undersøge leverancerne til Holmen. 1655 blev han medlem af det nyoprettede Admiralitet. Som medlem af rigsrådet var det ham, der på rigsrådets vegne i 1660 oplæste den erklæring for stænderforsamlingen, hvoraf det fremgik, at rigsrådet overgav sig, opløste sig selv og accepterede, at Danmark frem over var et arverige. Som de øvrige afsatte rigsråder var han herefter dommer i Højesteret. 

Han kom endnu ved hoffet, og paa en køretur med kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til skade. 20/9 samme år døde han i København. Det var Niels Trolle, der 1644 efter tilladelse fra Christian IV anskaffede et kapel i domkirkens nordre tårn til begravelsesplads for sig selv og sin familie. Her blev han begravet.

23/7 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud. Efter hendes død 25/2 1632 giftede han sig anden gang 16/10 1636 med Helle Rosenkrantz, datter af Holger Rosenkrantz til Glimminge, som tidligere havde været lensmand i Roskilde.

Et andet og ældre medlem af denne slægt, Herluf Trolle, var lensmand i Roskilde 1557-1561.

Mere om Niels Trolle fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Rigsviceadmiral og Statholder i Norge, Søn af ovennævnte Børge T. (d. 1610), blev født 20. Dec. 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmand. Han gik 2 Aar i Herlufsholms Skole, sendtes saa til Leipzig, kom hjem her fra 1615, var en Tid i Huset hos Kansleren Chr. Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professor, senere Biskop Jesper Brochmand, studerede derpaa i Giessen og foretog endelig efter et fornyet Ophold i Danmark en længere Udenlandsrejse i den sædvanlige Stil med Ophold bl. a. i Strasburg, ved Universitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. Hjemkommen var han Hofjunker 1623-25 og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aar. 23. Juli 1626 giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den sjællandske og 1633 ved den Skaanske Rostjeneste og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge. Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.

Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» – han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre –; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, i det Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse. 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.

En langt vigtigere Virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, i det han, der allerede havde været stærkt paa Tale som tilkommende Statholder i Norge 1651 efter Hannibal Sehesteds Fald, 1656 efter Gregers Krabbes Død udnævntes dertil og samtidig fik Akershus Len i Stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette Mand til Pladsen; i alt Fald angreb
senere Generallieutenant Jørgen Bielke ham stærkt for hans Modløshed og Uvirksomhed under den anden Krig med Sverige 1658-60; ikke mindre lader J. Bielke det gaa ud over hans Hustru. 1660 var han tilstede ved det store Stændermøde i Kjøbenhavn; han regnedes da for en af de Rigsraader, der vare mest forbitrede over Kongens Planer; i Dagene omkring 10. Okt. tillagdes der ham den Ytring: «Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?» medens der paa den anden Side gik Rygter om, at han var bleven pryglet af en kjøbenhavnsk Borger. Som sine Fæller bøjede han sig dog, var Rigsraadets og vel ogsaa Adelens Ordfører ved Arveerklæringens Overdragelse 13. Okt., og ved Arvehyldingen 18. Okt. bar han Rigssværdet; 7. Nov. aflagde han den nye Raadsed. Samtidig havde han ogsaa haft personlige Fortrædeligheder i Anledning af Oberst Jørgen Løvenklaus Angreb paa ham; i Okt. var det kommet til heftige Sammenstød mellem dem ved Forhørene for en i den Anledning nedsat kongelig Kommission. I Marts 1661 fik han dog den Oprejsning, at Højesteret frikjendte ham for alle Løvenklaus Beskyldninger og dømte hans Modstander til at lide som en Løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulde dømmes af en Domstol, hvori der sad andre end hans Lige.

Snart efter vare imidlertid hans Dage som Statholder endte, i det han i Sept. 1661 afløstes af Iver Krabbe. Han tog derefter Ophold i Kjøbenhavn, men optoges ikke i noget af de nye Forvaltningskollegier; kun Højesteret blev han Medlem af som de andre gamle Rigsraader. Han følte sig ogsaa stærkt tilsidesat ved de nye Rangbestemmelser af 1662 og regnedes endnu flere Aar efter iblandt Regeringens Modstandere; tilmed havde han den Græmmelse, at hans Gaard paa Østergade afbrændte 1666. Dog kom han endnu til Hoffet, og paa en Kjøretur med Kongen ved Frederiksborg i Juli 1667 kom han til Skade. 20. Sept. s. A. døde han. Han blev begravet i Roskilde Domkirke i det Kapel, som han 1644 havde faaet Tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans Hustru overlevede ham til 22. Nov. 1685. Foruden Trolholm, til hvilket Gods han 1648 havde faaet Birkeret, ejede han paa Sjælland Rygaard, Jonstrup og Snedinge, Krumstrup paa Fyn, Pallesbjærg i Jylland samt Skarholt i Skaane, hvilken sidste Gaard han dog allerede tidlig havde afstaaet til sin Søn Corfits T."