Kongevejen Hedemøllen

Roskilde bys landbrug, der i udstrækning svarede omtrent til Vor Frue sogn med landsbyerne Øde Hastrup, Kamstrup, Darup, Tjæreby og Skalstrup var et betydende grundlag for en af byens vigtige næringsgrene, mølleriet. Byens kildevæld henholdsvis nordligt og nordvestligt for byen leverede drivkraft til en række møller. Mod nordøst opregnede provst Meyer i 1753 Vandhuls mølle  - der lå som ruin - Rimors mølle, Kobbermøllen, Haraldsborg mølle og Lille Ladegårds mølle. Mod nordvest havde man Maglekilde mølle, Skt. Mortens Mølle, Kapelsmøllen, Sankt Clara mølle og Strandmøllen. Alle disse var vandmøller, men desuden var der i byens nærhed fire vindmøller: Hedemøllen øst, Bagermøllen syd for selve byen og sydvest to møller uden navn (men nok dem ved Ringstedvej). De var alle stubmøller, dvs. at hele møllehuset med vingerne blev drejet efter vindens retning. De mange møller malede naturligvis ikke blot byens. men også omegnens korn og bidrog afgørende til at trække kunder og omsætning til byen.

Møller Hans Larsen-Møllers gravminde på Gråbrødre kirkegård. Ifølge indskriften opførte og indrettede han i 1792 den første hollandske vindmølle på egnen. Om denne mølle er identisk med Hedemøllen ved Roskilde Hvile ved vi ikke.

I modsætning til en gammeldags stubmølle, hvor hele møllehuset skal drejes op mod vinden, kan man i en hollandsk mølle nøjes med at dreje møllehatten. De hollandske møller var derfor meget større end de gamle stubmøller.