1400          Domskolen
Forstørrelse

Skolebøger

Peblingenes skoledag

Peblingenes fritid

Domskolens fortid

                                                    

Domskolen nordvest for domkirken var måske oprindeligt en kannikkebolig, men omkring 1400 flyttede Domskolen ind i bygningen. 

En del af et domkapitels mange forskellige forretninger blev udført af kapitlet i sin helhed, mens andre var fordelt på de enkelte medlemmer. Én kannik havde tilsyn med kirkens kostbarheder (sakristanen), én førte protokol over kapitlets forhandlinger, to styrede Domkirkens økonomi, én kapitlets fællesgods, én  forestod Domskolen,  o. s. v. Det var vigtigt, at skolen lå tæt på domkirken, så tilsynskannikken ikke skulle gå så langt. Men også fordi skolens elever blev brugt af kantoren til korsang ved messerne i kirken. Nogenlunde på denne tid fik den kannik, der havde tilsyn med skolen den titel, som tidligere var tildelt skolens leder: Scolasticus. Men opgaven blev også bredere. Scolasticus skulle føre tilsyn med al undervisning i hele stiftet, ikke kun i domkirkebyen. Her blev der ansat en rector scolarum til at lede skolen, og han var ikke en del af kapitlet.

Den klassiske undervisning var opdelt i to dele, trivium og quadrivium, tilsammen artes liberales, de syv frie kunster eller visdommens syv søjler. Grundstammen i skolen var trivium med grammatik, retorik (veltalenhed) og dialektik (argumentationsregler, diskussionskurser). Trivium lærte peblingene at udtrykke sig smukt på latin, både mundtligt og skriftligt. De lærte at sætte et brev op korrekt, at prædike, at diskutere om hvad som helst. Quadriviun bestod af fire områder, og for peblingene var det vigtigste musikken. Mest fordi de under kantorens ledelse deltog i domkirkens messer, hvor de skulle synge korsvarene på præstens messen. Derfor skulle de være gode til gregoriansk sang, kirkens tonesprog. De tre sidste områder under quadrivium, aritmetik, geometri og astronomi, spillede en mindre rolle i undervisningen, men lidt astronomi skulle man nu kende, hvis man ville være præst. Kirkeårets hovedbegivenhed, påsken, falder som bekendt  på forskellige datoer, fordi den er indrettet efter måneåret. Peblingene måtte derfor lære ud fra tabeller at kunne beregne, hvornår påsken faldt.