Tårnborg

På østsiden af Korsør nor på en høj banke tæt vest for kirken ligger voldstedet af det gamle Tårnborg slot. Da ruinen blev udgravet 1894, fremdroges kampestensfundamentet af et hovedtårn med kvadratisk grundplan (8x8 m). Det ligger midt på en gårdsplads, der har været omgivet af en i uregelmæssig firkant (ca. 30 m på hver side) anlagt ringmur, hvis kampestensfundament er delvis bevaret (ca. 1,60 m bredt). Både tårnet og ringmuren synes over kampestensfundamentet at have været opført af teglsten. Langs ringmurens indre sider er der fundamenter for lettere bygninger. På gårdspladsen inden for disse, omkring hovedtårnel, findes en del velbevaret brolægning. Indgangen har været gennem ringmuren i øst. Det er stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt selve Tårnborg slot er en del af en større helhed, der har indbefattet kirken og evt. anden bebyggelse på stedet (jfr. oplysning fra 1289 om, at de fredløse brændte »Tårnborg med kirken«).

ccccccccccccccccccccc


Tårnborg
1231-1669	Tårnborg Hovedgård ligger i Tårnborg Sogn, Slagelse Kommune, og var kronjord fra 1231 til 1669 og fik navnet Korsør Ladegård. Tårnborg er et led i den række af befæstninger, som udførtes i 1100-tallet tit beskyttelse af Store Bælt. Det er dog vanskeligt med bestemthed at udtale sig om de bevarede bygningsresters alder. Da Valdemar I ca. 1164 af sit arvegods stiftede Antvorskov kloster, henlagde han til gengæld Tårnborg, Halseby og »Bræcnnæs« (måske Nissemølle, formentlig den senere Hulby mølle) ti! kongelevet (Valdemars Jordebog). Fra Christoffer I.s og Erik Klippings tid er en del kongebreve udstedt på Tårnborg. I den følgende tid, under Erik Mendved, har borgen øjensynligt spillet en betydelig rolle bl.a. i kampen mod de fredløse efter mordet på Erik Klipping og de norske konger Erik Præstehader og Håkon V., som støttede dem. Ifølge årbøgerne blev Tårnborg 1289 tillige med Skælskør og flere andre byer nedbrændt af kong Erik. 1306 har der på ny været kæmpet om borgen. Ved denne lejlighed skal en stor mængde nordmænd være faldet og druknet. 1300 har der muligvis været afholdt et fredsmøde mellem den danske og den norske konge her. Omkring 1308 har der været afholdt danehof på Tårnborg, hvor Erik Mendved i det hele synes at have opholdt sig meget. På Christoffer II.s tid nævnes 1322 væbneren Jacob Skaal som kongens foged på Tårnborg, som også under denne konge var inddraget i kampe, hvorunder selve borgen muligvis kan være gået til grunde. Da de fynske og jyske stormænd 1326 rejste oprør mod ham, sendte han sønnen Erik med det sjællandske og skånske ridderskab samt tyske tropper mod dem, men mens denne lå i Tårnborg og tøvede med at gå over Store Bælt, gjorde sjællænderne og skåningerne opstand mod ham og tyskerne, belejrede under ledelse af marsken Ludvig Albertsen Eberstein (død 1328) borgen, fangede prinsen og sendte ham til Haderslev. Kongeborgen Tårnborg på banken ved kirken blev om ikke før så ødelagt i kampene mellem Valdemar IV og holstenerne. Erik af Pommern nedlagde borgen og flyttede befæstningen til Korsør (hvor den stadig kan ses). Også ladegården blev flyttet til Korsør. I et brev 1441 fra borgmestre, byfoged, rådmænd og ganske menighed i Korsør siges nemlig, at kong Erik var konge i Danmark, »den Tid, vi brød Thornburgh op og skulle bygge Korssør, som vi gjorde og end gør«. Hermed sigtes dog formentlig kun til bebyggelsen omkring borgen, men ikke til selve denne. Det nuværende Tårnborg på norets vestre side inde i Korsør by, har den forbindelse med det gamle inde i Noret, at det er opstået af det gamles ladegård, der ganske vist har skiftet beliggenhed. Den oprindelige »Tårnborg slots ladegård« har formentlig ligget nordvest for slotsruinen på den yderste spids af den halvø, hvorpå denne og kirken ligger. Efter slottets ødelæggelse er ladegården antagelig flyttet nærmere til Korsør på det nuværende Tårnborgs plads eller muligvis i første omgang endnu sydligere. 1459 tillod Christian I., »at vore borgere og menighed i vor købstad Korsør må have vor og kronens gamle ladegård liggende ved »Thornborgh« i så måde, at de skal årlig give deraf vor embedsmand på vort slot Korsør 14 pund korn«. 1662 approberede (godkendte) kongen, at Korsør ladegårds jorder udlejedes til Korsørs borgere.
1669-1671	Den gamle ladegård blev solgt 1669 til amtmand Hugo Lützow (død 1693). Skødet lød på »Korsør slots ladegårds øde byggested med tilliggende ager, eng og herligheder« med undtagelse af Stibjerg og Stubager samt Halseby sø (nu udtørret), i alt ca. 31½ td. hartkorn á 25 rdl. stykket.
1671-1684	1671 skødede kongen Stubager og Stibjerg ti! rådmand, senere borgmester i Korsør Hans Jørgensen, som samme år af Lützow erhvervede det øvrige gods og byggede en gård, som efter den uden for den (nu i parken) liggende odde Dyrehoved kaldtes Dyrehovedgård, men dog ved siden af dette navn længe også kaldtes Korsør ladegård. Navnet Dyrehovedgård blev anvendt fra 1671 til 1846.
1684-1692	1684 skødede han gården til Jokum Brorsen, præst i Randlev (død 1719).
1692-1699	Derpå nævnes som ejer assessor i konsistorialkollegiet Eiler Jacobsen Eilert.
1699-	Han skødede gården til handelsmand i København Christian Schnitler.
-1709	Senere ejedes den af oberstløjtnant Anders Trolle til Hellestrup.
1709-1741	Trolle skødede den (ca. 31 tdr. hartkorn, rned bøndergods i alt ca. 46) til forpagter på Brahetrolleborg Ulrich Mogensen, fra hvem den 1718 blev relueret. Reluitionen blev imidlertid omgjort og Ulrich Mogensen fik samme år i stedet skøde på selve reluitionsretten for 3 rdl. pr. td. hartkorn. l 1720 udvidede han godset betydeligt, idet han ved offentlig auktion købte godt 106 tdr. hartkorn af det fra regimentsdistrikterne udlagte ryttergods for 3448 rdl. Han døde samme år, men enken Karen Mortensen drev gården videre. Efter yderligere udvidelser kunne gården sælges1741.
1741-1766	Poul Hein i Nyborg fik skøde med i alt ca. 205 tdr. hartkorn. Denne fik 1749 omgjort godset til en komplet og fri sædegård.
1766-1785	1766 skødede hein den (nu ca. 45 tdr. hartkorn hovedgårdstakst og 222 tdr. bøndergods) til forvalter på Dragsholm Christian Eggers (død 1793), som 1770 erhvervede den til kongen tidligere forbeholdte jagtret på godset. 1774 kaldes den endnu både Dyrehovedgård og Korsør ladegård. Bygningerne kaldes ringe, "men bliver nu sat i stand". Eggers oprettede anneksgården Tårnholm af opkøbt krongods.
1785-1821	Eggers fulgtes af sønnen, landeværnskaptajn Niels Christian Eggers (død 1842), til hvis søster Mariane digteren Jens Baggesen skrev nogle af sine første digte.
1821-1823	Den Danske Stat inddrog godset fra Eggers p.gr.a. resterende skatter.
1823-1824	Købmand Christian Ernst Frederik Theill fra Korsør (død 1824) og Frederik Adolf greve Holstein-Holsteinborg (død 1836) køber godset ved en efterfølgende tvangsauktion. De foretog en deling, hvorved selve hovedgården tilfaldt Theill, medens 169 tdr. hartk. af bøndergodset, kaldet Dyrehovedgård gods, blev hos Holstein og efter hans død solgtes 1840 til grev Moltke på Bonderup, som lagde det under Bonderup.
1824-1834	Christian Ernst Frederik Theills enke Anna Cathrine Hansen (død 1846) driver godset videre, men ender med at overlade det til sin søn.
1834-1838	Sønnen cand. phil. Andreas Richard Theill (død 1879) får 1834 hovedgden med tilliggende 84 tdr. hartkorn bøndergods.
1838-1841	Han solgte den til grosserer. Ferdinand Rée i Hamborg, som påbegyndte de store inddæmninger ved noret.
1841-1866	Med kammerherre Valdemar Tully Oxholm fik gården 1846 sit gamle navn Tårnborg tilbage, da denne overtog godset. Oxholm blev senere overhofmarskaI og overkammerherre og døde 1876.
1866-1875	1866 solgte han den (tillige med Kruseminde) for 329.000 rdl. til justitsråd, senere etatsråd Jørgen Albert Bech (død 1876).
1875-1901	Sønnen Edvard Bech, som fra 1875 havde haft godset i forpagtning af faderen, arvede den, da faderen døde.
1901-1904	Efter en brand 1901, hvorved de fleste af avlsbygningerne nedbrændte, solgte han for 660.000 kr. Tårnborg til Korsør kommune, der genopførte bygningerne, fraskilte arealer til baneterrænets udvidelse og til byggegrunde og derpå solgte resten.
1904-1922	Kommunen solgte gården for 542.000 kr. till kammerjunker, senere hofjægermester Peter Johansen Flach de Neergaard (død 1931).
1922-1935	Han solgte den 1922 for 1.100.000 kr. til brødrene P. og C. A. Madelung.
1935-1948	De solgte den for 816.000 kr. til N. V. Jørgensen.
1948-	Korsør Kommune har på ny erhvervet godset for 1.832.500 kr. Tårnborg Hovedgård Gods var da på 334 hektar, men er siden for en stor del udstykket til byggegrunde.

Hovedbygningen (herunder) er opført af Christian Eggers, fuldført 1803, i nyklassisk stil. Den består af en rektangulær fløj. Huset er grundmuret og bygget ind i en bakke. Mod indkørselen har bygningen en lavere stueetage og en høj første sal, mod havesiden kun een etage. Den er symmetrisk. Indgangen ligger i midterste fag.

Tårnborgs efterfølger vest for noret inde i Korsør (herover) kaldes også Tårnborg. Men officielt hedder befæstningen Korsør Søbatteri.


Tårnholm
1774-1793	Ved auktionen 1774 over det antvorskovske krongods blev dette opdelt i 9 hovedgdsparceller, hvoraf den ene, beliggende øst og nord for Korsør nor, under navnet »Tårnborg gods« med i alt 497 tdr. hartk., men uden bygninger, blev solgt for 26.000 rdl. til proprietær Christian Eggers til Dyrehovedgård (skøde af 1777), som kaldte den Tårnholm.
1793-1805	Efter hans død 1793 overtog sønnen begge gårdene, men Tårnholm solgte han til landvæsenskommissær Peter Jensen Giersing på Nordruplund (død 1811), der 1800 oplyste, at han 1796 havde købt den »aldeles ubebygt og jordarealet ikke i marker inddelt, men alene udvendig med grøfter afsondret fra fællesskab med påstødende bønderbyer for købesummen 62.500 rdl.«. Han opførte hovedbygningen 1798 og avlsbygningerne.
1805-1824	Giersing solgte gården for 245.000 rdl. til et konsortium bestående af Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvig (død 1852), kancelliråd, senere justitsråd Salomon Lindegaard (død 1825) og købmand i Nyborg Rasmus Møller (død 1842). 1819 blev Ahlefeldt-Laurvig eneejer.
1824-1836	1824 måtte han gøre opbud, og Tårnholm blev overtaget af Direktionen for Statsgælden og den synkende Fond, hvorfra den 1835 ved auktion kom til Nationalbanken.
1836-1845	Banken solgte gården til kommandørkaptajn, senere kontreadmiral Jørgen Conrad de Falsen (død 1849), som 1845 afhændede den.
1845-1869	Køber var kaptajnløjtnant, kammerherre Harald Peter Oxholm (død 1869), en broder til Tårnborgs ejer V. T. Oxholm.
1869-1908	Efter ham fulgte sønnen, kammerherre , hofjægermester Alexander Georg Tully Oxholm (død 1908).
1908-1923	Derpå fulgte sønnen, kammerjunker, hofjægermester Harald Peter Jørgen Valdemar Oxholm (død 1925). Han afhændede 1923 Tårnholm.
1923	Køber var grosserer Carl Drost, København, der samme år solgte den for 846.000 kr.
1923-1934	Det var godsejer Carl August Bang til Lerchenfeldt, som efter at have solgt Tårnborg kirke til sognet 1934 også solgte gården.
1934-	Ny ejer for 575.000 kr. var et selskab, A/S »Tårnholm«.

Hovedbygningen blev opført af Giersing i 1798 og er et enlænget, hvidkalket hus i 2 stokværk. Avlsbygningerne brændte delvis 1899.