Bavelse

Hovedbygningen er fra 1845 opført efter, at en ældre bygning fra Jacob Ulfeldts tid var brændt i 1700-årene. Murstenene til den brændte bygning stammede fra Clara Kloster i Roskilde.

ccccccccccccccccccccc


Bavelse
Ca. 1170-1248	Først kendte ejer er Oluf Pincerna, som var skænk for Valdemar II og døde 1248. Hans far Ebbe Olufsen og bedstefaderen Oluf Glug var formodentlig også ejere af Bavelse. Hovedgården Bavelse lå dengang i en landsby, Bavløse, som siden er forsvundet (opædt af hovedgården).
1383-1404	Fru Helene af Bjernede (Lunge), enke efter Evert Moltke overlader sammen med sønnerne Evert og Conrad (Cort) Bavelse til en tredje søn, Johan (Henneke).
1404-1450	Sønnen Evert Moltke arver Bavelse. Han nævnes til Bavelse, 1427, men har nok siddet her, til han døde.
1450-1466	Datteren Johanne Evertsdatter Moltke gift med dansk og svensk rigsråd Erik Ågesen Thott arver godset.
1466-1480	Efter hustruens død sidder manden Erik Aagesen Thott på Bavelse.
1480-1497	Sønnen Evert Eriksen Thott arvede godset. Han døde barnløs.
1497-1500	Søsteren Anne Eriksdatter Thott arvede efter broderen. Hun var gift med Herman Flemming.
1500-1509	Da hustruen døde, drev Herman Flemming til Knudstrup godset videre til sin død.
1509-1534	Sønnen Erik Hermansen Flemming faldt ved Aalborg 16/10 1534. En anden søn tog over.
1534-1544	Det var Jacob Hermansen Flemming, der døde som slægtens sidste mand. Han havde dog en datter.
1544-1588	Hun hed Anne Jacobsdatter Flemming og var gift med Jakob Ulfeldt til Kogsbølle.
1588-1593	Jacob Ulfeldt til Kogsbølle overtog driften af godset.
1593-1610	Deres søn Corfitz Ulfeldt arver godset
1610-1630	Jacob Ulfeldt arver gården efter sin far. Han døde i stor gæld.
1630-1647	Sønnen Corfitz Ulfeldt var umyndig, da han arvede, og mageskiftede godset med sine 457½ tdr. hartkorn for Mattrup.
1647-1648	Det er Oluf Daa, der afgiver Mattrup for at få Bavelse.Det varer ikke så længe, for allerede året efter vil et andet medlem af Ulfeldt-slægten gerne have Bavelse tilbage.
1648-1661	Det er rigshofmester Corfitz Ulfeldt, der købte godset. Og fik det inddraget af kronen, da han blev dømt som højforræder.
1661-1664	Kronen beholdt kun godset nogle år. Det var på 520 tdr. hartkorn, men var stærkt medtaget af svenskeplagen. Man var i stadig pengeforlegenhed, så man solgte det.
1664-1667	Rådmand i København Peter Holmer og landråd i Holsten Casper von Buchwaldt til Prohnstorf købte godset sammen for 26.500 rdl.. Bygningerne fik de for en slik. Kort efter solgte Holmer sin del til Johan Banniermann.
1667-1699	Statholder i København og kgl. spytslikker Christoffer Gabel købte godset af ejerne. Da han døde 1673, drev enken Ermegaard Badenhaupt godset videre til sin død.
1683-1703	Allerede mens moderen levede fik sønnerne Frederik Gabel og Valdemar Gabel del i ejerskabet, og efter moderens død, solgte de det hele.
1703-1705	Køber var i første omgang en københavnsk borger ved navn Hans Albrecht Hæseker, men han solgte det snart videre.
1705-1709	Næste ejer var justitsråd Herman Schøller og godset var nu på 400 tdr. hartkorn. Da han døde 1707, drev hans enke Christine Schøller godset videre. Hun giftede sig med kammerjunker Engelke Gottfried von Bülow, men blev samtidig nødt til at sælge til Frederik IV.
1709-1710	Frederik IV købte samtidig nabogodset Næsbyholm og af opkøbet oprettede han 1710 grevskabet Frederiksholm eller Friedrichholm.
1710-1716	Kongen skulle ikke selv være greve, men han havde en elskerinde, han gerne ville gøre til grevinde. Hun hed Charlotta Helena Schindel, og grevinde blev hun. Indtil hun 1716 faldt i unåde (Frederik IV forelskede sig i en anden), hvorfor grevskabet blev opløst.
1716-1723	Kongen mageskiftede 2/1 1720 godserne med Petra Sophie Reedtz, enke efter amtmand Tage Thott til Eriksholm. Kongen fik i stedet Turebyholm. Bavelse har også efter opløsningen af grevskabet været drevet under Næsbyholm.