Øen Rügen bestod af flere og store kirkelige len under Roskilde bispestol. Et af de større er Ralswiek med øens provsti nord for hovedbyen Bergen. Under lenet hører i jordebogen 1410 tienderne fra et par kirker på øens vestlige side. Af disse er Ummanz senere blevet nedlagt som selvstændigt sogn og lagt under Gingst. På Ralswiek sad bispens provst, som samlede kirkelige afgifter ind på øen for at sende penge til bispen i Roskilde. Kirkeligt hørte Ralswiek under provstens Marienkirche i Bergen. Ralswiek var i den tidlige middelalder Rügens økonomiske centrum, fordi lenet som provstens domæne var øens kirkelige forvaltningscentrum. 

Godset under lenet Ralswiek er registreret i 1486, formodentlig af lensmanden Henrik Normann. Her optræder det gods, der også er kendt i 1410, men der nævnes gods i flere andre landsbyer.

Muligvis hører dette strøgods ikke til bispelenet, men er Henrik Normanns private gods. Det ligger i hvert fald godt spredt ud over øen. 

I brevene fra Roskildegård er Rygen sporadisk behandlet i afsnit K "Breffue udi en otting". Her står der også lidt om lenet Ralswiek.

Ralswiek
1382-1536	Bispelenet forlenes fra Roskilde, ikke fra herskere på Rügen eller i Pommern.		1382-1398	Bispens official på Rygen, Bertolt Wisicke, der tillige er kannik i Roskilde, meddeler 1382, at han har givet 3 læster rug til Sune Sonnessen af Jasmund.	Brev K.29
			1398-1421	Bispens official på Rygen, Johannes Heide, bekræfter 1398, at han skylder bisp Peder 800 mark. Af disse skal han give 600 til fru Thale, enke efter Borante (Brandt) van Putbus, som bispen skylder penge.	Brev K.26
			1421-14??	Johan Lobeke Perner til Skaprode har Ralswik med provstiet i forlening af bisp Jens mod en årlig betaling.	Brev K.34
			14??-1477	Vi ved ikke, hvem der har haft godset i forlening i denne periode.
			1477-1500	Henrik Normann forlenes med grevskabet Streu af Oluf Mortensen. I et brev samme år fremgår det, at han samler pengeafgifter ind fra Marienkrone Kloster for kapitlet i Roskilde.	Brev K.15
				Henrik Norman forlenes 1486 yderligere med Ralswiek.	Brev K.7
			1500-1536	Morten Barnekow (død 1540) får 1500 lensbrev på Ralswiek med bispetiende i 6 år. Afgiften sættes til 700 mark lybsk. 1501 ændres det til i 10 år. Hans årlige afgift til bispen bliver på 200 guldgylden, fremgår det af et brev fra 1503. 17/6 1504 bliver forleningen for livstid. Afgiften er stadig 200 gylden (desuden 18 gylden. til hertugen af Pommern, 2 til hertuginden).	Brev K.17
				Barnekow får 1504 løftebrev om at overtage grevskabet Streu, når Norman dør. Det sker 1506, men han mister det igen 1528. 9/8 1530 nedsættes afgiften med 16 gylden for biskop Joakim Rønnows bispetid. Han får påny ventebrev på Streu og løfte om begge len for sønnen Jørgen Barnekow eller en anden af hans sønner. 28/11 1533 får han nyt ventebrev gældende for ikke ham selv, men sønnen Jørgen. 24/6 1534 nedsættes afgiften med 20 gylden for hans og sønnens livstid. Ralswiek laves 1532 om til regnskabslen.
1536-1582	Pommern reformeres før Danmark (1534), men kong Christian III insisterer på, at han er lensherre på de tidligere bispelen på Rügen. Gamle forleningsaftaler kører derfor videre. 4/9 1543 indgås et forlig mellem kongen og hertugerne af Pommern, hvorved hertugerne forbeholder sig en afgift af 33 gylden. 2 pund af de 250 gyldens afgift skal i form af 1½ læst rug gives landfogeden og 100 gylden, 4 læst rug gives til superintendenten over Rügen (den protestantiske biskop).		1536-1540	10 / 7 1536 gøres lenet i arveligt mod en afgift på 250 gylden til den danske konge.
			1540-1582	Ikke sønnen Jørgen, men sønnen Hans Barnekov får 24/5 1541 af Christian III stadfæstelse på den arvelige forlening. Kongen skaber ved et forlig med herugen af Pommern basis for, at forleningen kan bibeholdes også i det protestantiske Pommern. Barnekov dør 1559. Enken Mette Oxe, får 24/2 1561 stadfæstelse på arveforleningen for sine 4 umyndige sønner.
1582-1612	Brødrene Johan og Christen Barnekow får 15 / 6 1582  eftergivet den rest af de 250 gylden., som skulle gives kongen. Alt dette stadfæstes 23/6 1589 og den danske konge er dermed ude af billedet på Rügen. Johan dør 1601, Christen 1612.

Selv om Ralswiek kirkeligt hørte under provstens Marienkirche i Bergen, fik landsbyen i 1907 et trækapel, som blev lavet i Sverige på bestilling af ejeren af slottet, grev Douglas.

Schloss Ralswiek på den gamle bispegårds tomt minder stadig om, at her lå et vigtigt gods. Den nuværende bygning blev opført 1893 af greverne Douglas, som ejede stedet.