1645
1645
|
|
På foranledning af Sjællands biskop, Jesper Brochmand, bliver det fastsat, at der i alle sogne skal føres kirkebøger over fødte, døbte og døde. Roskilde Domkirke begynder at skrive sin første kirkebog, og den er først skrevet ud i 1729. |
|
|
|
Rektor ved katedralskolen, magister Hans Pedersen Kalundborg, må have været en af byens spidser, for i kirkebogen ses han som den, der oftest er fadder, når der er dåb. En fadder forpligter sig til at indføre et barn i kristentroen, hvis forældrene falder fra. Sammen møller Mads Hansen fra Maglekilde, rådmand Jacob Andersen og borgmester Christen Steensen, som alle også er flittigt brugt. Der var en kvinde, der bar barnet og en anden kvinde, der "stod hos". Men så stod der også fire kvindelige og fire mandlige faddere. Og den sociale rangstige kan aflæses på, hvem der er faddere. Rige folks børn havde byens spidser eller sågar lensmanden og hans hustru. Hvorimod det er anonyme håndværkskoner og -mænd, vi hører om, når det er småfolks børn, der døbes. De "uægte børn" (født uden for ægteskab) blev ikke engang døbt ved højmessen som alle de andre, men ved aftensangen. Og det er ofte anført i kirkebogen ved disse børn at "Der stod ingen hos, var ingen mand eller kvinde faddere". De var således næsten dømt til fattigliv på forhånd. | |
|
|
I kirkebogen kan man bl.a. læse om antal døbte og begravede. Og ud fra disse tal kan man beregne, at der har levet ca. 2600 mennesker i Roskilde. | |
|
|
Efter Torstenssonskrigen, hvor Danmark måtte afstå Gotland, Dagø og Øsel i Østersøen til Sverige og Halland for 30 år, er den vrede blandt byernes borgere over den måde, adelen forvalter landets forsvar på steget til direkte uforsonlighed (adelen er friholdt for skat, fordi de til gengæld skal stå for og deltage i landets forsvar). På et stændermøde i København, som kongen har måttet indkalde, fordi statskassen efter krigene simpelthen er tom, får borgerne i alle provinser lov til at afholde købstadsmøder årligt. For Roskildes vedkommende mødes provinsen Sjælland i Ringsted. Og her fortsætter kritikken af adelsvældet og rigsrådssystemet. |
|
|
|
Da der ikke længere er toldoplysninger i fogedens årsregnskaber, er det også slut med oplysninger om importen af fremmed øl. Ydermere fik byfoged Samuel Samuelsen kongens tilladelse til, at han som en del af sin løn måtte putte kongens told af "fremmed øl, dansk øl, malt, mjød, dansk eddike og dansk brændevin" i sine egne private lommer. |
|
