Giesegård

Hovedbygningen er opført i 1750-1751, en etage tilføjedes i 1843-1844 og blev udvidet igen i 1873 af arkitekt Theodor Zeltner. Giesegård Gods er på 3.115 hektar med Juellund og Prøvegaard.

ccccccccccccccccccccc


Giesegård
-1668	Giesegård ligger i Nordrupøster Sogn i Ringsted Kommune. Til 1670 lå der i sognet en landsby på 2 gårde, der hed Skivede. Den var tillige med meget andet bøndergods i egnen krongods indtil 1668. 1619 havde fru Anne Hansdatter til Ottestrup, enke efter Eustachius von Thumen, forgæves forsøgt at tilmageskifte sig byen af kronen.
1668-1693	Godset blev købt af skatkammersekretær, senere amtmand over Ringsted Amt Frederik Giese, borgersøn fra Husum i Slesvig, som døde 1693. 1665 havde han sammen med en række medinteressenter fået udlagt krongods bl.a. i Koldinghus amt for tilgodehavender hos kronen. 1668 fik han (på interessenternes vegne) dette ombyttet med Skivede samt 9 gårde i Nordrup og 1 i Klippede, en del skov rn.v., i alt 147½ tdr. hartkorn, alt med tilbagekøbsret, som han dog fik ophævet 1673, hvorved vejen var banet for oprettelse af en hovedgård. Efter udløsning af medinteressenterne og efter yderligere godserhverveIser i omegnen oprettedes Giesegård, for hvilken Frederik Giese 1683 opnåede adelige sædceårdsrettigheder.
1693-1719	1693 arvede enken Margretha Elisabeth Schönbach og sønnen Christopher Joachim Giese Giesegård. Da sldstnævnte døde 1719, måtte moderen overlade gården til deres hovedkreditor.
1719-1720	Hovedkreditoren var møntmester, senere konferensråd Christian Scavenius (død 1732) for 13.100 rdl.
1720-1736	Scavenius videresolgte godset for samme beløb til overkrigssekretær Christian Carl Frederiksen Gabel (død 1748, tidligere ejer af Bregentved), der samme år købte Ringsted kloster (som han dog videresolgte efter at have lagt en del af dets skove og bøndergods ind under Giesegård) og Spanager samt 1725 Ottestrup. Skulkerup blev 1721 med 19 tdr. hartkorn overdraget til Christian Carl Frederiksen Gabel, som nedlagde det og lagde gårdene under Spanager.
1736-1760	Gabel lånte 1726 af grevinde Anne Sophie Rantzau (død 1760), enke efter greve Hans Schack til Schackenborg, 50.000 rdl. mod pant i og fællesskab i administration og indtægter af sine tre godser. Da det derefter kom til et brud mellem de to, blev lånet opsagt, og enkegrevinden fik sig 1736 tilskødet Giesegård. Hun købte også Ottestrup (1736), Spanager (1736), Juellund (1752) og Nybølgård ( 1754) ved Gram i Jylland, som hun også ejede, og oprettede af alt dette gods et stamhus for Frederik Christian greve Schack.
1760-1790	Stamhuset blev oprettet i følge hendes testamente af 20/9 1760 af alle de nævnte besiddelser for Frederik Christian greve Schack (død 1790), yngste søn af hendes mands søn af første ægteskab (denne søn var Otto Didrik Schack (død 1748) greve til Schackenborg, der havde været gift med en Gabel). Da arven var behæftet med en stor gæld, kunne stamhuset Giesegård med de grevelige Schack'ske fideikommisgodser Gram og Nybøl først oprettes 1776 (bekræftet 18/6 1777).
1790-1821	Hans søn Knud Bille Frederiksen Schack overtog stamhuset, men døde ugift og barnløs 1821.
1821-1847	Stamhuset tilfaldt derfor efterkommerne af hans søster Anne Ernestine Schack i hendes ægteskab med Johan Ludvig Brockenhuus, som blev greve 1822. Besiddelserne gik derefter over til sønnen Henrik Adolph Johansen greve Brockenhuus-Schack (18/5 1822 ophøjet i den danske grevestand under navnet Brockenhuus-Schack, død 1847).
1847-1892	Stamhuset forblev hos denne slægt, idet han efterfulgtes af sønnen Knud Bille Henriksen greve Brockenhuus-Schack (død 1892), sorn 1848 fik ophævet den administration, hvorunder stamhuset på grund af gæld havde været siden 1825. Stamhuset besad i alt ca. 529 tdr. hartkorn af alle slags, heraf fri jord ca. 398 tdr., indtaget til skov ca. 86 tdr., bøndergods ca. 45 tdr., i bankaktier 17.200 kr., i fideikominiskapitaler 4.716.143 kr. (hvoraf dog ca. 322.401 kr. var den til fideikommisgodserne Gram og Nybøl hørende fideikomrniskapital) og desuden ca. 184 tdr. byg m.rn. i årlig arvefæsteafgift.
1892-1924	Hans søn Adolph Ludvig Knudsen greve Brockenhuus-Schack (død 1938) blev besidder 1892. 1924 flyttede han til Gram og overlod de sjællandske godser til sin ældste søn, men stamhuset blev inden da afløst 1922, hvor godset deltes i en jysk og sjællandsk del. Stamhuset ophævedes i følge lensafløsningsloven 1922. Som udstykningspligtig jord afgaves ca. 1000 tdr. land, hvorved Spanager helt udslettedes, medens Juellund og Ottestrup formindskedes med henholdsvis ca. 300 og ca. 100 tdr. land.
1924-1963	Efterfølgeren var kammerherre., hofjægermester Frederik Adolphsen greve Brockenhuus-Schack, der 1929 bortsolgte Ottestrup, hvorefter Giesegård gods består af selve Giesegård, Juellund , forpagtergården Prøvegården (i Farendløse sogn) samt nogle mindre forpagtergårde.
1963-1993	Næste ejer var Niels Knudsen greve Brockenhuus-Schack.
1993-	Efterfølger var Frands Axel Michael Nielsen greve Brockenhuus-Schack.