Basnæs

        

Flakkebjerg herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Den ældste hovedbygning blev rejst af Arenfeldt omkring 1630, og der er rester af denne bygning i det nuværende byggeri. Da den brændte, opførtes et mindre prangende byggeri, som Scavenius æod bryde ned for istedet 1842-46 at få opført den nuværende bygning på de oprindelige fundamenter. Stilen er engelsk nygotik og arkitekt var Gustav Hetsch. Han stod også for opførelsen af de nuværende avlsbygninger i samme periode.

 

ccccccccccccccccccccc                                                  

Basnæs 

1366-??

Selve hovedgården er oprindeligt opstået ved, at væbner Ture Knudsen fik 2 gårde fra hver af landsbyerne Nybølle og Bastnes i pant af ridder Niels Pedersen af Broderup 

1408 Væbner Peder Grubbe til Nybølle nævnes 1408. 

1400-1410 Roskildebispen Peder Jensen Lodehat erhverver gods i Nybølle gennem handel med Evert Moltke.
1410-1417 En del af Nybøllegodset mageskiftes til Skovkloster.
1417-1426 Det resterende Nybøllegods gives som vederlag af bisp Jens til Anders Jacobsen Lunge af Egede.
1426-1436 Væbneren Anders Jacobsen Lunge omtales som ridder i Basnæs og må eje mere gods der end lidt rester af bispegodset. 
1436-1451 Broderen Ove Jakobsen Lunge arver godset. Fra 1449 er han ridder.
1451-1460 Sønnen Thyge Ovesen Lunge er den næste ejer. 
1460-1498 Hans datter Karen Jakobsdatter Lunge bragte gården til sin mand Jesper Krafse til Utterslevgård.
1498-1504 Jesper Krafse drev godset, da konen døde. 
1504-1530 Deres søn Hans Jespersen Krafse arvede godset. Han var lensmand på Kalundborg og fra 1523 Korsør Slot, rigsråd. 
1530-1595 Sønnen lensmand i Ribe Jesper Hansen Krafse arvede godset og druknede i stormen ved Gotland 1566. Hans enke Kirstine Bølle til Tersløse drev godset videre efter hans død, men opholdt sig mest på Tersløse. Ægteskabet havde været barnløst, og hun levede til 1604.
1595-1602 Jesper Hansen Krafses bror Eiler Krafse til Assendrup og Egholm fik overdraget godset. Da han døde 1599, drev enken Hilleborg Bille godset videre.
1602-1614 Ægteparret havde haft en søn, der var død, men hans datter Margrethe Hansdatter Krafse overtog Basnæs. Hun var gift med sin moders stedsøn Otto Brahe til Næsbyholm og Tersløse.
1614-1623 Deres halvsøstre Birgitte Steensdatter Brahe og Helvig Steensdatter Brahe arvede godset. 
1623-1625 Helvig Steensdatter Brahes halvdel blev udlagt til holsteneren Henrik von der Wisch, som omgående overlod den til kronen, som snart efter solgte den videre.
1625-1647 Køber var generalkrigskommissær Axel Hansen Arenfeldt, som også kom i besiddelse af Birgitte Steensdatter Brahes halvpart. Han bragte den forfaldne ejendom på fode igen og udvidede godset ved mageskifter og tilkøb, så det blev et af Sjælands største. Han opførte også hovedbygningen.
1647-1676 Sønnerne Jacob Axelsen Arenfeldt til  Jensgård, som døde 1696, og Jørgen Axelsen Arenfeldt til Rugård m.m., som døde 1717, arvede godset. Fra dem gik det til en slægtning.
1676-1681 Det var Anna Ramel, enke efter kansler Peder Reedtz. Hun døde 1702, men overlod inden da godset til sin bror. Det var da på 159 tdr. hartkorn.
1681-1685 Broderen etatsråd Ove Ramel fik ikke kun Basnæs, men også en del af Borreby. 1682 købte han resten af Borreby. Ved hans død, solgte hans enke Mette Rosenkrantz (død 1730) godset.
1685-1701 Køberen var admiral Christian Bielke, der var gift med søhelten Niels Juels datter Vibeke Nielsdatter Juel. Der var 1651 72 gårde i sognet og 52 gårde hørte under Basnæs. Da manden døde 1694, drev enken godset videre, indtil hun giftede sig for anden gang.
1701-1705 Vibeke Nielsdatter Juels anden mand var generalløjtnant Gregers Juel til Eriksholm og Åstrup. Han solgte Basnæs med 205 tdr. hartkorn for 60 rdl. pr. tønde.
1705-1716 Køberen var etatsråd, senere konferensråd, landsdommer i Sjælland Poul Eggers. Han solgte godset på auktion.
1716 Højestbydende med 40.000 rdl. var deputeret i søetatens generalkommissariat Lars Benzon til Sæbygård og Hagestedgård. Han solgte dog staks efter godset videre.
1716-1728 På denne måde endte godset hos franskmanden, generalløjtnant Laurence de Boysset, som beholdt det til sin død.
1728-1736 Sønnen oberstløjtnant Christian Frederik de Boysset arvede Basnæs. Han døde 1744, men solgte inden da godset på auktion.
1736-1751 Højestbydende på denne auktion var greve Frederik Conrad von Holstein til Holsteinsborg. Han bød 44.100 rdl. Han døde 1749 og hans dødsbo solgte godset - atter på en auktion.
1751 Justitsråd, landsdommer i Lolland-Falster Johan Baltzer Höserich bød højst. Og solgte godset videre en måned efter.
1751-1757 Køberen var Peder Mikkelsen Qvistgaard, som var forpagter på Gisselfeld. Også han solgte godset.
1757-1763 Næste ejer var generalmajor Frederik Otto lensgreve von Wedel-Jarlsberg, der døde 1776. Han var meget tær på at være død allerede 1758, da hovedbygningen brændte, og han nær var indebrændt. Efter den oplevelse solgte han Basnæs.
1763-1764 Ny ejer for en kort periode blev oberst Frederik Auguste Adolphe de Favin, der gav 64.000 rdl. for godset.
1764-1765 Køber var justitsråd, landsdommer i Sjælland og Møn Niels de Hofman, der døde 1785, men kun beholdt Basnæs et årstid.
1765-1766 Køber var krigsråd Peter Johansen de Neergaard til Ringstedkloster, der døde 1772, men overlod det til sin søn.
1766-1768 Sønnen kancelliråd Johan Thomas Petersen de Neergaard solgte efter et par år.
1768-1778 Ny ejer var Mathias Brønstorph.
1778-1791 Brønstorph solgte Basnæs for 78.000 rdl. til "den tilkommende stamherred" Jens Lowson, der døde 1801. Hans far etatsråd Jacob Lowson, der døde 1777, havde forhandlet om købet, og havde i sit testamente af 20/5 1777 bestemt, at der af godset på 778 tdr. hartkorn skulle oprettets et stamhus for ham. Dette fik kongelig bevilling 1778, men allerede 1783 fik Jens Lowson tilladelse til at erstatte godset med en fideikommiskapital på 75.000 rdl. Han skødede derfor godset til sin mor Charlotte Amalie Riis, som drev det til sin død sammen med den anden køber, Lowsons svoger Christian L. Schütz.  
1791-1805 Da svigermoderen døde, drev konferensråd, senere gehejmekonferensråd Christian L. Schütz godset videre alene. Han gennemførte store forbedringer, men solgte det før sin død i 1812.
1805-1809 Afløseren var kammerherre og adjudant Frederik von Blücher, der måtte give en anselig pris for godset, nemlig 275.000 rdl. Da han døde 1807, fortsatte enken Helene de Thygeson driften af godset.
1809-1838 Helene de Thygeson solgte godset til sukkerrafinadør Christian Frederik Fiedler, som senere blev justitsråd. Da han døde 1829, drev enken Juliane Marie Sporon Basnæs videre.
1838-1898 Da hun døde, solgte boet godset for 245.000 rdl. til hofjægermester Jacob Brønnum Scavenius. Han byggede Transbygård. Ved hans død 1850 overtog enken Henriette Moltke driften af godset.
1898-1907 Da moderen døde, arvede sønnen kammerherre og hofjægermester Otto Jacob Brønnum Scavenius godset.Han døde 1913, men havde inden da afhændet Basnæs med avlsgården Toftebjerg og Transbygård for 1. mill. kr.
1907-1933 Køber var Eiler greve Moltke. Også han endte med at sælge Basnæs.
1933-1952 Køber var selskabet De Forenede Cichorietørrerier A/S, som leverede råvarer til erstatningskaffe og derfor dyrkede cikorie.Bag selskabet stod Carl Harry Otto Salomonsen (1876-1942), hans døtre Lillian Salomonsen gift von Kauffmann og Elna Salomonsen gift Holm overtag selskabet efter faderens død i 1942.   
1952-1981 Elna Holm døde i 1952 og Lillian Salomonsen blev nu enejer. Godset blev nu udskilt af selskabet som et selvstændigt foretagende kaldet Basnæs Gods A/S.  
1981- Basnæs Gods A/S ejes af Lillian Salomonsens efterkommere.