1329           Gynceke den ældre

 

Våbenskjold
Købmandsgilder

Slægtens formue

Gyncekes stamtavle

1329 hører vi første gang om en person med det ejendommelige navn Gynceke (eller Gyncelin). Navnet er vendisk, familien stammer fra Rügen, og den først kendte Gynceke er Gynceke den ældre af Falkendal, et lille gods i Skt. Peders Sogn øst for Roskilde. Vi hører, at han på Roskilde byting har skødet sin ager, Vindebo Have, til Skt. Agnes Kloster. Det meddeles, at han har arvet haven efter sin far, den Gyncelin af Roskilde, der er kendt allerede 1309 som slægtens første mand. Vindebo må være Vindeboder, og vi hører, at ageren ligger mellem adelvejen ved klosteret (Frederiksborgvej i dag) og Sortebrødrenes Mølle (i dag Rimors Mølle), altså i dag Kobbermøllen. Det siges, at ageren tilskødes søstrene med alle sine tilliggender, agre, enge og abildgård (æblehave) samt med vandløb til og fra den. Han har været en anset mand i Roskilde for hans navn og segl ses på en lang række dokumenter, hvor han har optrådt som vidne til ejendomshandler. Han blev så anset en borger, at han 1343 ses som den eneste borger i landet, som optræder som medunderskriver i Helsingborg på fredsaftalen mellem Valdemar Atterdag og den svenske konge Magnus Smek.

I 1335 var han oldermand for det fornemste gilde i Roskilde, Skt. Knuds Gilde. Og i 1349 nævnes det, at han er byens borgmester. Det kan han godt have været i nogen af de foregående år også, men det er første gang, vi i kilderne får navnet på en borgmester i Roskilde. Også 1356 står han anført som borgmester, men nu er der kommet yderligere en titel til: Han er væbner, hvilket betyder lavadelsmand. Han skrev sig til Falkendal, et lille gods øst for Roskilde. Måske var han bare bispens lensmand på Falkendal. Han nævnes som sådan 1329 og 1335.

Muligvis var det hans fremtrædende rolle i byen, der i 1345 medførte, at han sammen med tre andre måtte påtage sig at stifte et alter i domkirken. Nogen tid før var en mand ved navn Ivar Jensen blevet myrdet af en vis Niels Thyrgersen. Da denne imidlertid også var død, forpligtede fire personer sig til at sone hans bøde. De fire var Niels Thyrgersens “broder”, Lars Nielsen Todde, abbed Skjalm i Ebelholt samt de to Rosekildeborgere Niels Friis og altså Gynceke. De fire skulle sørge for messebøger, messeklæder og andet, og de skulle i forsyne alteret med jordegods. Desuden skulle de også besøge helgenernes grave for den dræbte Ivars synders skyld. Ved forhandlinger lykkedes det de fire at få nedsat kravene en smule. Alteret blev dog stiftet og kendes fra 1348 som Sankt Vilhelms alter.

Hvorfor netop disse fire kom til at sone mordet for den døde Niels Thyrgersen fremgår ingen steder, men forklaringen er nok i ordet ‘broder’. De har nok skullet hæfte solidarisk som fremtrædende medlemmer af Skt. Knudsgildet, som drabsmanden også må have været medlem af.

Gynceke bliver gammel, men før 1381 er han død. Sidste gang, man hører om ham er i 1362, hvor han sammen med et par gejstlige fra domkirken er dommer i en strid om nogle jorde mellem Roskilde og Holbæk.