Dragsholm len i Odsherred

Borge i området: Dragsholm

Bispegods

                                                  

Dragsholm borg
Odsherred

Hovedgårde: Dragsholm

Under Roskilde bispestols stærkeste borg, Dragsholm på grænsen mellem Skippinge og Ods herred, hørte gods i Ods, Skippinge, Tune, Ars og Merløse herreder. Under Dragsholm hørte også mange kirketiender. Foruden tiender fra de nævnte herreder fik Dragsholm også tiendeindtægter fra Ars herred.

Både adelige og især kronen havde i lange perioder lagt gods under bispen som pant for lån. Disse panter administreredes også fra Dragsholm.

 

Dragsholm hed tidligere på Draget, oprindeligt Draugh. Den beherskede adgangen til Odsherred sydfra, idet Lammefjorden jo gik helt ind til Fårevejle:

1313

Draugh nævnes i et brev.

  
1320 Præsten Johannes er "procuratus noster in Draugh".
1336 Borgen kaldes Dragsholm og er et len med 13 hovedgårde og bispetiende fra hele 42 sogne.
1370 Freude Jacobsen er bispens lensmand. 
1395 Bent Bille er bispens lensmand. 
1418 Peder Fæling er bispens lensmand. Han optræder siden som foged i København.
1468 Is Lydikesen er bispens lensmand. 
1470 Henrik Jensen Dresselberg er bispens lensmand. 
1480 Aksel Lavesen Brok er bispens lensmand. 
1481 Henrik Jensen Dresselberg er bispens lensmand igen. 
1488-96 Herluf Skave er bispens lensmand. 
1527-30 Anders Jacobsen Reventlow er bispens lensmand. 
1534 Eiler Hardenberg er bispens lensmand. Han forsvarer under Grevens Fejde borgen mod greven af Hoya, Albrecht af Mecklenburg og Lange Hermann. Det lykkedes ikke lybækkerne at indtage Dragsholm, hvilket var en stor bedrift af Hardenberg.
1536-38 Ved reformationen bliver Dragsholm et kongeligt len. Eiler Hardenberg fortsætter som lensmand. Borgen bliver statsfængsel. Blandt de første indsatte er den tidligere borgherre Joachim Rønnow og Århusbispen Ove Bille.
1538-40 Wobisla Wobitzer er kongelig lensmand.
1540 Mogens Godske er kongelig lensmand.
1540-42 Albert Gøye er kongelig lensmand.
1542-49 Peder Rud er kongelig lensmand.
1549-51 Mogens Gyldenstjerne er kongelig lensmand.
1551-65 Otte Rud er kongelig lensmand.
1565-78 Eiler Hardenberg er kongelig lensmand. 
1573-78 Jarlen af Bothwell, den skotske eksdronnings flygtede gemal,  sidder som statsfange på borgen. Da han dør, begraves han i Fårevejle kirke, hvor man stadig kan se hans mumie.
1578-87 Frands Lauridsen er kongelig lensmand. Han var borgerlig og havde 1550-64 været slotsfoged og -skriver på Krogen. 1572 gik han ind i Helsingørs byråd, hvor han 1579 blev borgmester. Det var ellers uhørt, at en borgerlig blev kongelig lensmand, så han kaldte sig foged. Også stillingen som hospitalsforstander beklædte han. Som løn for sin tjeneste forlenedes han allerede 1550 med en gård i Holbo Herred, og senere fik han andre forleninger der og i det nærliggende Tikøb Sogn (således 1568 gården Hornsøholm). 1562 overdroges et vikarie i Roskilde Domkirke ham. 1560 fik han en forbigående ansættelse ved Sundtolden. Han døde 1587, efterladende enken Bente Poulsdatter (†1603), datter af møntmester Poul Fechtel.
1587-95 Henrik Vind er kongelig lensmand.
1595-97 Herman Juel er kongelig lensmand.
1597-1609 Christoffer Parsberg er kongelig lensmand.
1609-10 Arild Huitfeldt er kongelig lensmand. Han skrev sin Danmarkshistorie her.
1610-24 Hans Lindenow er kongelig lensmand.
1624-41 Oluf Rosensparre er kongelig lensmand.
1641-45 Claus Daa er kongelig lensmand.
1645-58 Jørgen Vind er kongelig lensmand.
1658-60 Christoffer Urne er kongelig lensmand.
1659 Svenskerne sprænger slottet i luften.  
1660-61 Sivert Urne er kongelig lensmand. Han er broder til den tidligere Lensmand Christoffer Urne.
1688 Ved matriklen blev Dragsholm sat til 109 tdr. hartkorn. Cort Adlers yngste søn, stiftsamtmand Friedrich Christian Adeler (d. 1726) køber godset.
1726 Friedrich Christian Adelers søn Chr. Lente Adeler (d. 1757) købte godset året efter faderens død og oprettede 10/1 1755 et stamhus.
1785 Stamhuset ophøjes 9/9 1785 under Chr. Lente Adelers søn til et baroni (Adelersborg).

1536 er Dragsholm regnskabslen under bispen. Bispetiende og landgilder udgør: 

Rug 4½ læster i tiende

22 læster i landgilde
Byg 7 læster, 1½ pund i tiende

33 læster, 2½ pund 6 skepper i landgilde
Havre 8 tønder i landgilde
Grise 121 i landgilde
Får 112 i landgilde
Lam 327 i landgilde
Stude 23 i landgilde
Køer 21 i landgilde
Smør 3½ læster, 4½ td. og 1 fustage i landgilde
Penge 86½ mark og 5 skilling i landgilde
94½ mark i hoverierstatning

Mål og vægt og penge